Hvad sker der i hjernen, når vi spiller analoge spil som skak?

Analoge spil som skak, brætspil og kortspil kræver vedvarende opmærksomhed, planlægning og fysisk interaktion. Men hvad betyder det egentlig for hjernen, at aktiviteten foregår uden skærm og uden løbende digitale afbrydelser?

Flere områder inden for kognitiv psykologi og neurovidenskab peger på, at sammenhængende, fysisk forankrede aktiviteter aktiverer hjernen på en anden måde end fragmenteret digital stimulering.

Opmærksomhed og arbejdshukommelse

Menneskets opmærksomhed er en begrænset ressource. Ifølge forskning i såkaldt “task switching” – blandt andet beskrevet af psykologerne David Meyer og Joshua Rubinstein – koster det mental energi hver gang vi skifter mellem opgaver. Hyppige afbrydelser øger den kognitive belastning og reducerer arbejdshukommelsens effektivitet.

Når man spiller et analogt spil, er opgaven typisk afgrænset og kontinuerlig. Hjernen kan fastholde en stabil opmærksomhed over længere tid, hvilket især involverer den præfrontale cortex – det område, der styrer planlægning, beslutningstagning og impulskontrol.

Studier af koncentrationskrævende aktiviteter viser, at længere perioder med uafbrudt fokus kan styrke evnen til at fastholde komplekse mentale repræsentationer. I skak betyder det for eksempel at holde flere mulige træk og modtræk i arbejdshukommelsen samtidig.

Belønningssystemet og dopamin

Alle meningsfulde aktiviteter aktiverer hjernens belønningssystem, herunder frigivelsen af dopamin i det såkaldte mesolimbiske system. Det gælder, når vi dyrker sport, spiller musik – og når vi løser en taktisk udfordring i et spil.

Forskellen ligger i stimuleringens tempo og struktur.

Digitale platforme er ofte designet til at levere hurtige, uforudsigelige belønninger, hvilket ifølge forskning i adfærdspsykologi kan øge trangen til gentagelse. Analoge spil giver typisk en mere gradvis og indsatsafhængig belønning. Dopaminfrigivelsen er knyttet til problemløsning og mestring frem for pludselig ekstern stimulans.

Mihaly Csikszentmihalyis forskning i flow-tilstande viser, at mennesker oplever særlig tilfredshed, når udfordring og færdigheder er i balance. Denne balance findes ofte i musikudøvelse, sport – og i strategiske spil, hvor man gradvist fordyber sig i en opgave med klare regler og direkte konsekvenser.

Kroppens rolle i tænkningen

En væsentlig forskel mellem digitale og analoge aktiviteter er graden af fysisk interaktion.

Forskning i “embodied cognition” – blandt andet beskrevet af Lawrence Barsalou – viser, at kognition ikke er isoleret til hjernen, men er tæt forbundet med kroppens bevægelser og sanseindtryk. Når vi håndterer fysiske objekter, aktiveres både motoriske og sensoriske områder, hvilket kan styrke hukommelse og forståelse.

Et beslægtet eksempel findes i studier fra Princeton University og UCLA, hvor Pam Mueller og Daniel Oppenheimer har vist, at studerende, der tager noter i hånden, ofte forstår og husker materialet bedre end dem, der skriver på computer. Den fysiske handling påvirker den kognitive bearbejdning.

Når man flytter en brik på et bræt, er beslutningen ikke kun mental; den er også motorisk og taktil. Det forankrer processen i kroppen.

Forudsigelighed og mental belastning

Hjernen bruger betydelige ressourcer på at orientere sig mod nye stimuli. Det såkaldte orienteringsrespons aktiveres, når noget uventet sker. I miljøer med konstant skiftende input holdes dette system ofte aktivt.

Analoge spil foregår i et mere stabilt sensorisk miljø. Stimuli ændrer sig, men inden for kendte rammer og regler. Det kan reducere den kognitive belastning og give plads til dybere bearbejdning.

Et relateret eksempel fra skakverdenen er det klassiske Staunton-design, som siden midten af 1800-tallet har været standard i turneringsskak. Brikkernes proportioner og silhuetter er udviklet med tydelig genkendelighed for øje. Det reducerer visuel usikkerhed og gør det lettere at aflæse stillingen hurtigt.

Sammenligning med musik og sport

Effekten minder om det, man ser i musik og sport.

Ved musikudøvelse aktiveres både motoriske, auditive og præfrontale områder i hjernen i en koordineret proces. I udholdenhedssport viser studier, at gentagende bevægelser og stabil rytme kan fremme flow-tilstande og reducere oplevet mental støj.

Analoge spil deler flere af disse karakteristika: tydelige regler, direkte feedback og en balance mellem udfordring og færdigheder.

En struktureret mental øvelse

Analoge spil er ikke passiv underholdning. De kræver planlægning, vurdering af risiko, hukommelse og evnen til at udsætte umiddelbar handling.

I en hverdag præget af fragmenteret opmærksomhed kan sådanne aktiviteter fungere som struktureret mental træning.

Ikke som modstand mod teknologi. Men som en anden form for kognitiv aktivering.